Sundhedshuset Thy

Sundhedshuset er indrettet i administrationsdelen fra en tidligere produktionsvirksomhed. Bygningen er primært indrettet med en stor tandlægeklinik, men herudover er rum og faciliteter for forskellige terapeuter.

Fra p-pladsen er adgang via et lyst vindfang til den centralt beliggende reception, indrettet med arbejdspladser i en stor cirkelformet skranke. Omkring denne er disponeret arealer med vente-pladser, legerum, møderum, toiletter m.v.

Fra receptionen er desuden adgang til en lang gang, der giver adgang til alle behandlings-rummene.

Belysningen i bygningen er meget karaktergivende for arkitekturen.

Receptionen har minimalt adgang til dagslys, men dette giver mulighed for en spændende rumbelysning. Tilsvarende skrankens runde form er rummet primært oplyst af cirkelformede nedhængte pendler og som en markant effekt er indlagt belysning langs hele underkanten af skranken.

Den lange gang ved behandlingsrummene er dels oplyst af kvadratiske ovenlys og dels af kunstig belysning udformet som smalle lysbånd i vægge og lofter. Den alternative belysning, sammen med forskellige dekorationer og farvespil, hæver gangen fra at være et trist gennemgangsareal til en spændende rumoplevelse.





 
  Adresse: Tigervej, Thisted
Bruttoetageareal:  950 m2
Udført: 2015