Tilbygning til Dagli' Brugsen, Frøstrup

Projektet omfatter en tilbygning til det eksisterende butikslokale, et nyt vindfang og et udvendigt overdækket udstillingsareal.

De tilbyggede arealer er beliggende bag en rød teglstensmur omkransende den eksisterende syd- og vestfacade. Tilbygningen er koblet til den eksisterende bygning med et fladt tag, der ved den eksisterende bygnings langfacade er forsynet med et stort nordvendt ovenlys.

Da gulvet i den eksisterende butik er beliggende ½ meter over adgangsniveauet, er etableret et trappe/rampeanlæg omkring tilbygningen, hvilket bl.a. giver god adgang for rollator- og kørestolsbrugere.

I forbindelse med tilbygningsarbejderne er hele butikken renoveret, bl.a. ny gulvbelægning og ny belysning.





 
  Adresse: Søndergade, Frøstrup
Bruttoetageareal: 300 m2
Udført: 2009