Ombygning af administration på slagteriet Tican i Thisted

Tican’s administration er beliggende i 2 etager i den nordvestlige ende af en lang rødstensbygning fra 1971.

Renoveringen omfattede nyindretning af trapperummet, et storkontor og to direktørkontorer i stueplan, samt afdelingskontorer og møderum på 1. sal.

Før renoveringen fremstod administrationen stort set som på opførelsestidspunktet, opbygget med små mørke kontorlokaler.

Ved ombygningen er arealerne åbnet op, idet både stueplan og 1. sal principielt er udlagt som 2 store lokaler. De enkelte funktioner er kun separeret af store dekorerede lyddæmpende glasvægge, hvilket giver en lysgennemgang på tværs af bygningen og udsigt over Thisted havn fra alle lokaler.

Administrationen er optimeret med hensyn til indeklima med automatisk og manuel solafskærmning, dagslysstyring og zoneopdelt komfortventilation.

Ud for mødelokalerne er på havnesiden adgang til en stor altan med glasafskærmning.

 





 
  Adresse: Strandvejen, Thisted
Bruttoetageareal: ca. 600 m2
Udført: 2011